23948sdkhjf
Innehållet nedan modereras inte i förväg och omfattas därmed inte av webbplatsens utgivningsbevis.

Controller søges til agilia a/s i videbæk

Upprättad
Förväntad start.
Så snart som möjligt
Region
Danmark
Vil du gerne være en del af en spændende international virksomhed, som har fokus på arbejdsglæde, og som vækster globalt? Har du en relevant regnskabsmæssig baggrund, eller har du erfaring med med all-round økonomiopgaver i en lignende stilling? Så er det dig, vi gerne vil have med på holdet som Controller hos Agilia A/S på vores lokation i Videbæk.

Om jobbet
Med reference til økonomichefen bliver du en del af et dedikeret team på i alt tre medarbejdere, som tilsammen varetager alle økonomiopgaver relateret til det danske selskab. Dine arbejdsopgaver er alsidige og spænder fra debitrelaterede opgaver til finans- og controllingopgaver og vil primært indbefatte følgende:

  • Månedsafslutning og koncernrapportering
  • Kostprisanalyser
  • Indberetninger
  • Budgetopfølgning
  • Debitorstyring
  • Månedlig lønkørsel i Bluegaarden
  • Administrationsopgaver og support til øvrige afdelinger

Hvem er du?
Du har en regnskabsmæssig baggrund og har gerne erfaring med de listede opgaver fra en lignende stilling. Har du tidligere arbejdet i en international produktionsvirksomhed, er det en klar fordel, men ikke et krav.  Du har en indgående forståelse for økonomistyring og er en kompetent IT-bruger også i Excel – kendskab til Navision er et plus. Stillingen kræver, at du er velformuleret på engelsk både i skrift og tale. Du vil i forbindelse med debitorstyring få direkte kundekontakt, og det er vigtigt, at du er serviceminded og udadvendt, og du er god til at kommunikere med dine omgivelser. Du har et godt overblik, tager ejerskab og trives med både at arbejde selvstændigt og at samarbejde på tværs af teamet.

Agilia tilbyder
En nyoprettet stilling, som udvikler sig sammen med dig og de kompetencer, du byder ind med, på en international arbejdsplads som er præget af en foranderlig hverdag med kort vej fra beslutning til handling. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved et godt kollegialt fællesskab og dygtige og engagerede kollegaer. Omgangstonen er fri og uformel, og humor er en vigtig del af hverdagen. Du tilbydes løn og personalegoder, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. 

Vi glæder os til at høre fra dig 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på tlf. +45 30 85 13 31. Grundet ferie besvares spørgsmål ikke i perioden 7.-14. februar.

Om Agilia A/S                                                                                                                                                                                              
Agilia A/S er en del af den engelske koncern AB-Agri, der har aktiviteter inden for foderingredienser og additiver i 80 lande. Virksomheden har hovedkontor i Videbæk, hvor vi er ca. 50 medarbejdere. Vi er koncernens spydspids indenfor udvikling, produktion og salg af proteiner og mælkeprodukter, der sælges i hele Europa, Asien og Latinamerika. 

Du kan læse mere om os her: 



Skicka din ansökan

Ansök nu



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hemsidan
Se flera jobb
Se hela profilen

Sänd till en kollega

0.253